Sådan arbejder Content Marketing DK

Mit navn er Joakim og jeg bryder mig ikke om reklamer

Det lyder måske som et vildt statement, når nu vi taler marketing. Men jeg vil hellere selv finde frem til de produkter og løsninger jeg har brug for, frem for at få skubbet et budskab i hovedet, som i 99 ud af 100 tilfælde er irrelevant.
Det er jeg ikke den eneste der synes. Her er nogle facts, der underbygger det:

• 37% af alle danskere har en adblocker installeret. (AudienceProject, 2016)
• Irritation over reklamer er tredoblet på 10 år. (Mindshare Reklameanalysen, 2015)
• 57% af kunderejsen er overstået, når en potentiel køber tager kontakt til en forhandler (CEB / Google, 2013)
Du kan læse flere databaserede argumenter her.

Joakim Ditlev - Content marketing ekspertMin irritation over reklamer er også grunden til, at jeg begyndte at arbejde med content marketing i 2008. I mit daværende job skulle jeg udbrede kendskabet til digitale kataloger til amerikanerne og skaffe leads til en horde af sultne sælgere. Det foregik primært ved kæmpe email blasts til 50.000 mennesker på en gang, og vi var glade, hvis nogle få procent reagerede.

Jeg tænkte, at det kunne gøres bedre. Kort tid efter blev jeg introduceret til content marketing af eksperter som Joe Pulizzi og Andrew Davis – og vi begyndte at arbejde med relationsskabende indhold.
Jeg oprettede denne blog for at udbrede idéen om, at virksomheder kan hjælpe deres kunder gennem nyttigt og relevant indhold baseret på mine erfaringer fra USA. Jeg er drevet af, at rykke ved opfattelsen af marketing som noget, der skal hjælpe frem for at forstyrre. Og jeg er overbevist om, at mange danske virksomheder er dygtige til det de laver, men de mangler ofte indsigt i, hvordan de kan omsætte deres ekspertise til forretning.

Hele den historie er kogt ned i kernefortællingen for min virksomhed:

Content Marketing DK klæder virksomheder på til at forandre måden at tænke og udføre marketing på. Ingen bryder sig om afbrydende reklamer. Derfor inspirerer, praktiserer og hjælper Content Marketing DK med at lave nyttigt indhold, der skaber tillid og øger efterspørgslen.”

Content marketing ekspertise på to niveauer

Content Marketing DK inspirerer dig, dine kolleger, dine kunder eller dit netværk gennem engagerende foredrag med en content marketing ekspert, der flytter publikums mindset. Content Marketing Bogen har inspireret flere tusinde danske kommunikatører og marketing professionelle. På bloggen, der er landets ældste om mest omfattende kilde til content marketing, finder du masser af tips og eksempler til dine egne projekter.

Content Marketing DK klæder dig på til at forandre din virksomheds marketing. Det sker gennem interne workshops og sparringsforløb. I større strategi-projekter ruller jeg ud sammen med mine dygtige sammarbejdspartnere i konsulenthuset Messbar, så vi sikrer at både Salg, Marketing og ledelsen flytter sig i den samme retning.

Hvem står bag Content Marketing DK

Navnet er Joakim Ditlev, jeg er 38 år og bliver ofte kaldt content marketing ekspert. Jeg har blogget siden 2003, har arbejdet aktivt med content marketing siden 2009 og har 5 års praktisk erfaring med content marketing fra softwarebranchen. I min tid som marketingchef hos softwarevirksomheden Zmags blev jeg oplært af nogle af de amerikanske content marketing eksperter, der i dag er kendte verden over og stadig en stor inspirationskilde. Det er med stor, jysk ydmyghed at jeg i 2018 for tredje gang optræder på samme scene som mange af dem til verdens største konference, Content Marketing World.

Du er mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller konkrete projekter, du ønsker hjælp til.